Eksamenspres!

Hej med jer. Der var lige et par stille dage. Jeg brugte tiden i solen og nu hvor regnen slår ind mod ruden tænker jeg, at det er tid til at blogge lidt.

Det er snart sommerferie ,og mange af jer skal til eksamen. Mange af de unge jeg har med at gøre er rædselsslagne for deres eksamener. Det er som om hele deres tema om at være rigtigt/forkert kommer frem. Det at skulle præstere godt  og rigtigt er for mange lig med det som de er værd. Går det godt, er de gode nok, går det dårligt er det fordi de ikke er mere værd.

Jeg kunne godt ønske mig, at vi levede i et samfund hvor der ikke var så meget fokus på præstation og det at skulle gøre det hele på en bestemt måde, for at synes man passer ind, men det ser desværre ud til at have lange udsigter…

God dag og god eksamens læsning hvis du skal det. Husk nu at hyg dig lidt imens…

Kærligst Anna

Memory lane

Der var engang  jeg og to venner afholdte en støttekoncert til ære for børn og unge der er vokset op i misbrugsfamilier…..Det var den BEDSTE aften og hvor var det bare dejligt at få lov at være med til at holde den. Jeg sad og så et klip fra den og nu lægger jeg det ud så du kan se med.

Pengene vi fik ind gik til at endnu flere nu får hjælp.

Kærlighed

I princippet er det vel det her det hele handler om!

 

Kærligst Anna

Godt genbrug

Hey…Håber du har haft en dejlig dag. Jeg faldt over dette indlæg jeg skrev for et lille år siden og jeg synes det holder rigtig meget, derfor kan du læse det igen.

Der er intet “lidt” problematisk ved at vokse op i en misbrugsfamilie.Man mister en del af sig selv, noget inde i en selv nærmest dør fordi man tilfældigvis er født ind i netop denne type af familie.

Når jeg taler om at noget “dør” så taler jeg om at mange af de unge jeg arbejder med oplever sig selv som følelsesmæssigt døde. De aner simpelthen ikke hvad de kan, hvad de vil, hvad de skal, om de er gode nok og kender som regel ikke til at synes særlig meget om sig selv.
Har man ikke fået følelsesmæssig kontakt vil noget være nærmest dødt, og vores job som terapeuter er at skabe en forbindelse til det som er “dødt”. Det er netop det terapi kan, og terapi skal. Skabe en kontakt til det liv som ligger gemt et sted. Skabe en kontakt til alt det den unge OGSÅ er. Det er umuligt at forholde sig til sorgen over ens forældre mens man er et lille barn, det kommer langt senere. Når børnene bliver unge kommer det nærmest væltende som en tsunami af frygt, ked af det hed, depressioner, følelser af tristhed og tanker om ikke at være god nok. Derfor er jeg meget meget glad for at jeg får mulighed for at hjælpe de her mennesker når de har brug for det.

Kærligst Anna

lavt selvværd.

Im a quitter, men nu på en sød måde…Det går mere og mere op for mig eftersom jeg er begyndt at løbe. Ikke sådan noget lunte løb, nej..Benhård træning MED instruktør, og en af de typer der råber af en. Jeg er typen der stopper når jeg tror instruktøren kigger den anden vej, så tager jeg lige en pause. I mange år af mit liv holdte jeg mig langt væk fra alt hvad der mindede om holdsport.  Jeg var sikker på det ikke var noget for mig og jeg turde slet ikke.

Og hvorfor er det nu interessant? Det er det fordi jeg ved, at rigtig mange giver op før de finder ud af, om de egenligt er gode til det de går igang med.

De tror simpelthen ikke på sig selv og stopper inden de er gået i gang.Det kan være de ikke tør søge ind på drømmestudiet, ikke tør have det job de brænder for, ikke vil have den kæreste de inderst inde ved der vil være god for dem.

Min egen historie er, at jeg i mange år virkelig har lidt under et rystende lavt selvværd. Hver gang jeg startede til et eller andet så stoppede jeg igen, for det “ku jeg ikke finde ud af “, det var jeg “for dum til”.  Det var simpelthen for hårdt at skulle øve mig på at blive evt bedre til det nye,  da jeg kom i kontakt med hvor ringe jeg havde det indeni. Holdsport var slet ikke noget for mig, det var ALT for konfronterende. De havde jo allerede noget sammen jeg slet ikke kunne hverken tro jeg kunne komme til at forstå eller være en del af.

Først gennem mine terapeutiske uddannelser og masser af terapeutiske samtaler kunne jeg begynde at se et link mellem mit eget lave selvværd, min selvopfattelse og det potientiale jeg havde gemt helt væk indeni.

Det var først da jeg anerkendte hvor bange jeg var for fx holdsporten, de andres tanker om mig, at jeg begyndte at få lyst til at dyrke mine potentialer noget mere.

Jeg ved godt det måske lyder nemt, men jeg ved også at det er det bestemt ikke. Men måske kan det hjælpe dig at kigge lidt på hvad du er så bange for, for jeg er sikker på at det højest sansynligt ikke har en dyt med din nutid at gøre. Nærmere er det nok noget du har med dig, noget du måske har hørt engang om dig, stemmer fra fortiden som kværner indeni dig.

Kærligst Anna

Forandring fryder….

uh uh uh….Har taget det store spring og starter meget mere min egen praksis op. Er stadig fast terapeut på TUBA, der skal jeg slæbes fra..Men jeg må også sande at jeg har super meget lyst til at arbejde med endnu flere i min egen praksis. Jeg har store planer, det bliver fedt og kender du nogen der mangler terapeutiske samtaler så send dem endelig min vej….Det bliver de nemlig glade for. www.annagjerluf.dk

kærligst Anna

Godmorgen

Vi skaber det SELV.

Nogle gange tænker jeg at det hele egenligt er ret simpelt når det handler om at komme hjem til sig selv og få det liv der er godt. Men alt for ofte bliver tingene kompliceret. Jeg tror mange unge der starter i terapi har en formodning om at nu skal der “ske noget”.NU skal de ha den hjælp de har ledt længe efter og NU er der endelig en der kan fortælle dem hvad de skal gøre.

Jeg møder også rigtig mange terapeuter der har alle mulige teorier og fortællinger som de mener er godt og den “rigtige” måde at gøre tingene på. Det er vildt forvirrende, især hvis man i virkeligheden bare har brug for at blive mødt, rummet og forstået med det man indeholder og er.

For mig handler terapi og udvikling om at kunne lære at stole på sig selv, stole på det man mærker, stole på at det er OK at sige fra, holde op, lægge sig ned hvis man er træt. Det er OK ikke at vide, ikke at have svaret på alting. Det er OK at være frustreret og vred over den lorte barndom man har haft, det liv som ikke er lykkes.

Jeg tror faktisk, at hvis man er i den heldige situation at møde et menneske man har tillid til, det være sig en terapeut, en ven, en reservemor..Ja, så kan det faktisk lykkes at finde den tilstand af frihed i sig selv, og dermed ikke være så afhængig af noget udefra for at finde ro eller kærlighed. (og en lammer til de terapeuter der stadig ikke fatter at det handler om at møde mennesket der hvor det er og ikke hvor terapeuten synes det skal være)

Måske er det helt hippie, men jeg tror på det og jeg VED fra mig selv, at det er hårdt arbejde at få tillid til sig selv og andre. Men, det virker at arbejde på at få det…det ved jeg. Mange af os går i evigheder og venter på at vores omgivelser skal give os det vi har brug for, og venter vi,  kommer vi sgu til at vente i alt evighed. Vi skaber det nemlig selv…Det er den barske sandhed.

Kærligst Anna

Min barndom i helvede

Hej .

I så sikkert dokumentaren i går, den har gjort indtryk på rigtig mange mennesker, også mig. Jeg synes selv den giver et rigtig godt billede af kontakten mellem mennesker der lever eller har levet i en dysfunktionel familie. derudover synes jeg den er befriende ærlig, hudløst ærlig sommetider…Så igen, tak til Lisbeth Zornig for at dele det.

Min barndom i Helvede

…Hvis I ikke så den kan I se den her.

Dokumentar, Min barndom I helvede

Kh Anna

Min barndom i Helvede

Som nogle af jer sikkert ved er jeg fan af Lisbeth Zornig Andersen. Udover at være ûber cool formand for børnerådet er hun ligeledes meget gavmild med at dele ud af sin egen personlige historie.

Du kan se med torsdag d 15 maj på DR1

Se mere her

Kærligst Anna